Røntgen
Bitewings
Bitewings er røntgenbilleder taget i hver side af din mund med fokus på mellemrummene mellem dine tænder. Det er her, at caries oftest udvikler sig enten som et hul i kanten af en gammel fyldning eller på en tandflade, der ikke tidligere har været angrebet.
På bitewings ses caries i et noget tidligere stadie, end hvis vi blot holder os til at lave den regelmæssige undersøgelse. Det er der flere fordele ved. Dels kan vi vejlede dig om et grundigere renhold i området, så du i forbindelse med et begyndende hul kan undgå boret på sigt. Dette kan blandt andet gøres ved at behandle med Duraphat, eller andre effektive fluorpræparater (Ikke PFAS holdige) som klistrer til tanden og indeholder en meget høj mængde fluor, som er med til at bremse videreudvikling af caries.
Desuden kan sekundær caries (caries i kanten af en fyldning) og primær caries (et helt nyt cariesangreb) opdages tidligere på et svært tilgængeligt sted.
Generelt kan det siges, at caries, i et stadie der endnu ikke ses klinisk i din mund, men som ses på bitewings i tandmellemrum, forårsager mindre tab af din tandmasse og derved forbedrer din prognose i det lange løb.
På bitewings kan vi også se, hvordan dit knogleniveau er med henblik på, om du har parodontose. Egentligt kan du sige, at røntgen lader os se alt det, der ikke kan ses med vores øjne, når vi kigger ind i munden. Og tit er det netop de ting, der ikke ses, som er de vigtigste at behandle. Derfor er røntgen et meget vigtigt og nødvendigt redskab i en moderne tandlægepraksis.
Panoramarøntgen
Ortopan, eller panorama som det ofte kaldes, er et stort røntgenbillede, som giver overblik over alle dine tænder på én gang samt alt det omkringliggende inkl. Kæbeleddene, kæbehuler mv. De bruges til at give et bedre overblik over din tandstatus, så vi kan diagnosticere og sammen lave et forslag til en behandlingsplan, der passer til lige netop dig.
På Ortopan-røntgenbillederne opdager vi ofte ting, som vi ellers ikke ville have haft mulighed for at opdage, og vi kan med sikkerhed sige, at det er et stort skridt i den rigtige retning at kunne tilbyde disse billeder. Man kan i visse tilfælde se forkalkninger i halspulsåren og få henvist til lægen.
Røntgenstråling
Er røntgenstråling noget vi skal være nervøse for? Det er et spørgsmål vi tit får, og som der kan svares både ja og nej til.
Vi ønsker og sikrer, ved enhver røntgenoptagelse, at anvende mindst mulige stråledosis.
I gamle dage, og her mener vi for bare få år tilbage, afgav røntgenapparaterne en væsentlig større strålingsdosis, end de gør i dag. Det er udviklingen, der har gjort, at det nye og moderne udstyr kun afgiver en meget lille strålingsdosis samtidig med, at det faktisk tager bedre billeder.
For at sætte det i perspektiv så giver en tur i vores Ortopanscanner en dosis, der svarer til et døgns normal baggrundsstråling, eller hvad du ville få i et charterfly på under en time. Det er blot en af fordelene ved, at alt vores udstyr er nyt og topmoderne. Fra årsskiftet 2023, er alle tandlæger i Danmark blevet pålagt at udskifte tubus på røntgenapparaterne fra en rund til en kvadratisk tubus. Herved er der endnu mindre stråling ved tandrøntgen, end der var i 2022
Udfyld formularen,
så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Kontaktformular
"*" indikerer påkrævede felter
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.