Hvad du bør vide om paradentose

Hvad er paradentose?

Omkring 40 % af befolkningen rammes på et tidspunkt i deres liv af sygdommen paradentose. Denne berygtede folkesygdom rammer oftest personer over 40 år. For nogle udbryder sygdommen pludseligt, mens andre oplever, at det gradvis forværres over årene.

Lidelsen starter som en mindre betændelsestilstand i tandkødet, som medfører blødning fra tandkødet. Yderligere kan dette foranledige fordybede tandkødslommer. Opdages sygdommen ikke på dette stadie, vil betændelsen brede sig til knoglen, som tandroden er fastgjort til. Dette medfører, at knoglen langsomt ædes op, og således løsnes tænderne indtil, at de til sidst falder ud.

Hvordan stilles diagnosen på paradentose?

Sygdommen giver sjældent symptomer, og det kan derfor være svært på egen hånd at opdage lidelsen i tide til, at man kan genoprette skaden. Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt tager til tandeftersyn hos en professionel tandlæge, som kan kontrollere, hvorvidt der er tegn på paradentose.

På vores tandklinik i Rødovre kontrollerer vi derfor også, ved de fleste undersøgelser, alle tænderne for paradentose. Her har vi mulighed for at måle dine tandkødslommers dybde med en særlig lommemåler. Hvis tandkødslommerne er mere end 3 mm dybe, så er det tegn på begyndende paradentose. Vi har desuden også mulighed for at måle, hvor stort knoglefæstet er ved et røntgenbillede.

Behandling af Paradentose

Opdager vi begyndende tegn på paradentose, kan vi tilbyde dig en paradentosebehandling, der er tilpasset dine behov. Behandlingen vil afhænge af, hvor fremskreden sygdommen er. Vi kan desuden rådgive dig om din daglige tandpleje, da god mundhygiejne er en afgørende del af både forebyggelse og behandling. Målet ved dette er at fjerne bakteriebelægningen på tænderne, da dette er selve årsagen til betændelsen i både tandkød og knogle.

Du er meget velkommen til at kontakte vores tandklinik, hvis du ønsker at få efterset dine tænder for tegn på paradentose, eller hvis du blot ønsker at høre mere om, hvordan du forebygger sygdommen.

Udfyld formularen,
så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Kontaktformular

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.