Panoramarøntgen – fordelene er mange!

I forbindelse med et tandlægebesøg oplever mange at skulle have taget et røntgenbillede. Ofte stilles ikke så mange spørgsmål, men patienter stiller sig ofte blot tilrette på den måde, de instrueres af tandlægen. Men faktisk findes der forskellige typer af røntgenundersøgelser. Hos Tandlægerne I Carlsro bruger vi den moderne panoramarøntgen ved særlige behov. Panoramarøntgen er nemlig et stort røntgenbillede, der på én gang kan give overblik over alle dine tænder samt kæbeknogler.

Hvornår bruges panoramarøntgen?

Generelt bruges røntgenundersøgelser til at afgøre, om der er sygdom i dine tænder, om en sygdom har udviklet sig til et værre stadie, eller om en udført behandling har virket efter hensigten. Dog kan der også være behov for at foretage en undersøgelse med panoramarøntgen i tilfælde af, at et barns tandstilling er unormal og før fjernelse af visdomstænder. Ofte benyttes panoramarøntgen også før og efter indsættelse af implantater og proteser.

Konkrete fordele for dig

I forhold til almindelige røntgenundersøgelser er panoramarøntgen særlig god til at danne det store overblik over dine tænder og omkringliggende knogler. Derfor er panoramarøntgen ideel i forbindelse med diagnosticering, således at der kan udarbejdes en behandlingsplan, der passer lige netop til dig. Men ikke nok med, at panoramarøntgen kan vise meget på én gang; panoramarøntgen er tilmed kendetegnet ved at være hurtig. Røntgenbilledet over hele tandsættet tages nemlig på blot 16 sekunder!

Udover disse åbenlyse fordele er strålingsdosissen ved panoramarøntgen minimal, hvilket på alle måder er at ønske. Ved brug af panoramarøntgen undgår du desuden at skulle have nogen form for film ind i munden, hvilket ellers er tilfældes ved andre røntgenoptagelser. Således er der mange fordele ved at få foretaget panoramarøntgen!

Uanset om du er ny patient, eller du i forbindelse med regelmæssigt eftersyn kunne tænke dig at høre mere om vores tilbud om panoramarøntgen, hjælper Tandlægerne I Carlsro dig gerne. Du kan altid kontakte os pr. telefon eller på vores hjemmeside.

Udfyld formularen,
så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Kontaktformular

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.