Smerter i tænderne i forbindelse med rodbehandling

Smerter i tænderne inden rodbehandlingen

I de fleste tilfælde opstår rodbetændelse som følge af, at bakterier trænger ind i din tands nerve. Disse bakterier kan trænge ind i forbindelse med huller (caries), der ikke bliver behandlet, eller hvis din tand er udsat for et slag. Idet at betændelsen trænger ind i nerven, vil det forårsage hævelse i tandens hulrum. Dette foranlediger et tryk på nerven, som er en smertefuld oplevelse. Efter en periode vil nerven til sidst dø, da blodforsyningen stopper. Affaldsstoffer fra den døde nerve vil sive ud omkring spidsen af tandroden og forårsage betændelse, som til sidst medfører knoglenedbrydning. Den ramte tand vil blive mere og mere øm efterhånden, som betændelsestilstanden vokser.

Denne rodspidsbetændelse kan effektivt behandles med en rodbehandling i vores tandlægeklinik i Rødovre. Ved en rodbehandling fjerner vi den døde nerve manuelt, og desinficerer roden ved hjælp af laser. Laserbehandling fjerner effektivt bakterierne, hvorved vi opnår det bedste resultat.

Gener og smerter efter rodbehandlingen

Idet, en kraftigt udboring er påkrævet i forbindelse med en rodbehandling, så kan man ikke undgå, at tanden efterfølgende svækkes alvorligt. Tanden er død, hvilket betyder, at den ikke er lige så fleksibel, som den var inden behandlingen. Derfor er der større risiko for, at tanden flækker, hvis man overbelaster den i forbindelse med tygning. For at undgå dette, kan man med fordel styrke tanden ved at forsyne den med en krone af guld, keramik eller porcelæn.

En rodbehandling udgør et omfattende indgreb og mange mennesker oplever derfor forsat smerter cirka 1-2 dage efter selve behandlingen. Hvis dette er tilfældet kan man med fordel vælge at tage nogle smertestillende piller, mens bedøvelsen fra rodbehandlingen endnu virker. Hvis smerterne fortsat tager til, eller er vedvarende i mere end et par dage, så bør man kontakte vores tandlægeklinik.