Sådan forebygger du tandsygdomme

Sunde og flotte tænder. Når vi står og børste tænder både morgen og aften er det vel netop dette, vi alle stræber efter. De fleste har nemlig i barndommen lært, at hvis ikke den daglige tandpleje foretages, er der risiko for at udvikle huller i tænderne. Men huller i tænderne er ikke det eneste, der kan ske med dine tænder, hvis du ikke plejer dem tilstrækkeligt. Mange døjer med tandsygdomme, som i mange tilfælde netop kan forebygges og undgås gennem gode tandplejevaner.

5 gode råd til dig

Tandsygdomme er et vidt begreb. Dog kan det overordnet koges ned til at dække over caries, paradentose og  tanderosion. Tandsygdommen, der skaber huller i tænderne, kaldes caries, og risikoen for at få caries stiger hver gang, du spiser noget sødt. Paradentose er en betændelsestilstand i den knogle, tænderne sidder fast i og kan i værste fald betyde tab af tænder.
I højere grad end nogensinde før er tandlæger i dag tilmed vidne til tanderosion. Denne tandsygdom opstår som konsekvens af, at tandsubstansen udvaskes og tyndslides i forbindelse med indtag af syreholdige væsker og madvarer.

Ingen ønsker at skulle sætte sig unødigt ofte i tandlægestolen. Hvis du ønsker at forebygge én eller flere af disse tandsygdomme, får du her fem gode råd til, hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen:

  1. Børst dine tænder grundigt morgen og aften.
  2. Brug tandtråd
  3. Undgå rygning
  4. Begræns dit indtag af syreholdige føde- og drikkevarer.
  5. Hvis du vil spise slik og søde sager, bør du så vidt muligt undgå at trække det i langdrag – spis det på én gang.

Spørgsmål og svar

Hos Tandlægerne I Carlsro tilstræber vi at udbrede forståelsen for, hvordan man bedst muligt selv forebygger tandsygdomme. Derfor opfordrer vi dig til at kontakte os i forbindelse med spørgsmål om alt fra specifikke tandsygdomme til råd og vejledning til forebyggelse. Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål, således at tandsygdomme ikke finder vej til dine tænder.